Nogle som ved eller kan hjælpe mig med at finde disse briller i den farve.
Billederne er fra filmen "The Hangover"

Kysset.

Nej, skat lad være…
Lad vær med at rutinekysse mig.
Jeg ved, at du ved jeg elsker at blive rutinekysset, men lad være bare denne enkle gang.
Det er ikke det jeg har brug for nu. Jeg har brug for noget andet. Noget jeg ikke har modtaget endnu.
Noget som jeg håber på du kan give mig, for det er dig jeg elsker.
Så vær sød og kysse mig, med det kys filmproducenterne desperat prøver at skabe.
Kan du kysse mig, med det kys?

For jeg elsker dine læber, men jeg er blevet træt af at blive rutinekysset.
Og jeg har prøvet så mange forskellige kys, men bare ikke det kys af dig eller nogen andre.
Jeg har prøvet kysset på kinden af mor fra man var spæd.
Jeg har prøvet det allerførste kys på munden på barndommens gade med naboens jævnaldrene pige.
Og jeg kysset til halballerne hvor hendes og min tunge havde en boksekamp mellem hinanden.
Og jeg har været i Frankrig og modtaget de to franske kys på hver sin kind midt i de charmerende gader i Paris.
Og jeg har prøvet det franske som man dyrker på et billigt bordel værelse i Paris.
Og jeg har kysset i biografer, i senge, i saunaer, under misteltener, i mørke, i lys, i solcentre, under træer, under broen, under den hvide bro i en båd med to, med tre, med fire, med fem og på et krydstogtskib med flere hundrede mennesker har jeg også kysset.

Og jeg har kysset med ekskærester som jeg var sikker på var den eneste ene.
Og da jeg kyssede med en af dem, var jeg sikker på at det var det eneste ene kys.
Det kys som satte datoen for vores forhold.
Det uforglemmelige kys, men det kys er ikke det kys jeg taler om.
For det kys er ikke uforglemmeligt. Det kys kan jeg nemlig ikke huske.
For jeg var fuld og hun var fuld. Vi smagte begge af bræk og havde rød pølse mellem tænderne fra natmadens pølsehorn.
Det kys satte ikke datoen for vores forhold, men vi var sammen i 8 måneder indtil geografien skilte os ad.
Og det er jeg glad for i dag, for nu er jeg sammen med dig

Og jeg er ked af hvis jeg lyder al for krævende.
Men gid du bare kunne kysse mig med det kys.
Og det kys jeg ønsker behøves nødvendigvis ikke være det vidunderlige, unikke, uforglemmelige, gribende, henrivende, syngende, nynnende, varmende, dansende, flyvende, flydende, blæsende, kildrende, nussende, betryggende, bekræftende kys af dig skat!

Jeg ønsker blot et kys som skiller sig ud fra de andre kys.
Det kys efter rutine kysset.
Det kys efter rutine kysset efter rutinekysset.
Det rutine kys, som man lægger mærke til.
Det rutine kys, som skiller sig ud fra de andre rutine kys.
Det kys der fortæller at du elsker mig lige så meget som jeg elsker dig.
Det sigende kys.
Det overraskende kys.

Kysset imellem alle de andre kys.

Tre nye Poetry Slams lagt op... derfor nogle billeder?

På vegne af den unge religiøse mand Bobby.

Folk spørger tit, konfronter mig tit med hvorfor jeg sidder her.
Jeg svarer at tiden er, hvad skæbnen gør.
Og hør…
Stilhed fra guds nådes dør.
Ingen knirken.
Så endnu gang mit håb det dør.

Tag mig sammen. Ja.
Det ikke første gang at jeg hører den gang på gang.
Far har sagt det gang på gang.
Far han slog.
Mor kiggede på.
Så min kærlighed.
Mit individ.
Min krop.
Er ødelagt af vold, selvmordsforsøg, og ingen kærlighed.
Inderst inde, helt inde i.
Er jeg løbet tør for energi.

Jeg ser på fuglen.
Der letter.
Vinger bærer den mod tyndekraftens modgang.
Jeg drikker. Jeg drikker.
Promillen giver mig vinger.
Jeg flyver.
Som en solsort.
Men en solsort der flyver ind i et menneskes vindue.
Jeg falder til jorden.
Jeg falder i sort.
I sort.

Jeg står op på næste dag, med sår på hele min krop.
Jeg nåede der op.
Jeg nåede der op.
Men falder længere og længere for hver gang.
Der går.
Jeg lever livet, men døden er så tæt på.
Så jeg heler mig med bajere fra netto.
Går en tur.
Fra skraldespand til skraldespand.
Jeg skal have mad.
Den klarer min flaskepant.

Jeg sidder lidt.
Nyder solens frembrud.
Spiller på det eneste jeg egentlig har.
Spiller på min bistand.
En gammel slidt guitar.
Som en ung fyr solgte mig til overpris.
For det må være sjovt at se.
En fuld, fattig, hjemløs mand.
Der ikke er i stand.
Til at tænke klart og sige fra.
For fornuften er forduftet væk.
Ikke med vilje.
Ikke med vilje.
For tiden er hvad skæbnen gør.
For tiden er hvad skæbnen gør.
Og endnu en dag vil komme.
Endnu en dag vil være omme.
For tiden er hvad skæbnen gør.
For tiden er hvad skæbnen gør.

...og så begyndte vi at have sex.

Den korte udgave er, at vi ikke nåede bussen så vi tog hjem igen og begyndte at have sex.
Og den lange er at vi…
Gik hånd i hånd fra ned mit hus og op til bussen.
Vi gik og talte lidt om så mange ting.
Så mange ting som bare var tidsfordriv at snakke om.
Ting uden mening.
Ubetydelige ting.
Ting som egentlig ikke betyder noget for det forhold som vi nu har.
Men ting som er grunden til at hjulene kan dreje rundt i det forhold som vi nu har.
Så vi gik i hånd i hånd og fik det forhold som vi nu har til at fungere.

Hun snakkede lidt om den kjole hun havde tænkt sig at tage på til hjemme hos mine forældre.
Og jeg siger til hende at den kjole skal hun da helt sikkert have på, for jeg tænker, at den kjole vil jeg da rigtig gerne rive af hende senere hen på aften.

Men vi går stadig hånd i hånd og jeg fortæller hende at hendes øjne minder lidt om den røde horisont foran os.
Jeg mærker hun kniber sin hånd i min.
Og så kysser hun mig på kinden og jeg smiler lidt og kniber hendes hånd i min.

Jeg slipper hendes hånd og stiller mig hen til busstoppesteds bus plan, for at se hvornår bussen helt præcist går.
Jeg står og læser og kigger på mit ur og regner mig frem til hvor mange minutter vi skal vente mere.
Og inden jeg når at regne det ud og vende mig om for at fortælle hende det, så er hun allerede kommet til mig.
Og nu står hun med mig.
Holder om mig bag fra.
Og kysser mig en gang på nakken.
Og jeg glemmer helt min udregning i hovedet, for jeg kan mærke hendes bryster mod min ryg.
Hendes perfekte bryster.
Hendes 70C.
Ikke for store, ikke for små, ikke for plastik og ikke for porno…
Det er hendes helt perfekte bryster som passer perfekt til hendes personlighed.
Jeg vender mig om for at kysse hende.
Men først lægger jeg mine arme om hende.
Og lige før jeg skal kysse hende.
Står jeg lidt og kigger på hendes øjne som danser med mine.
Og så kysser jeg hendes bløde, fugtige og saftige læber med mine tørre.
Men jeg ved at hun elsker at kysse med mig. Så det er lidt lige meget.
Og jeg bliver lidt opstemt, så mine hænder glider langsomt ned af ryggen, ned til lænden og ned til hende numse.
Og hun giver pludselig efter med et lille sæt, for hun er kilden på ballerne.
Og hun står lidt fniser og skubber mig væk, for jeg ved udmærket godt at hun er lidt kilden på ballerne.
Hun spørger mig hvornår bussen kommer og jeg kigger igen.
Og så går det op for mig at det er lørdag så busserne går ti minutter tidligere end normalt.
Så vi nåede ikke bussen og så tog vi hjem igen og begyndte at have sex.

Og jeg er egentlig ligeglad med, at vi ikke nåede bussen ind til byen for at vi kunne spise på restaurant eller gå i biografen og jeg har ikke købt chokolade eller blomster til dig i dag.
For det ikke at nå bussen med dig, det er den ægte kærlighed for mig.

Alt var lydløst.

Alt er lydløst.
Sengen knirkede ikke mere når vi bollede og din stønnen var væk når du kom og når du lod som om du kom. Jeg kunne se du sagde nogle ting til mig, men jeg kunne ikke høre ordene der kom ud af din mund. Musikken var stoppet selvom jeg havde sat albummet på repeat og urets tik tak lyd var stoppet, for det din stemme sagde for netop en uge siden er alt hvad jeg kan høre.
For alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.

Vinden i piletræerne er der ikke mere og lydene i skoven er der ikke mere. Bølgernes brus over stranden er der heller ikke mere for vandet ligger som et spejlbillede af alt det, du sagde for netop en uge siden. Et spejlbillede af en grå himmel i fuldt udbrud med torden og lyn, men jeg kan ikke tælle hvor mange kilometer væk lynene rammer, selvom jeg følte at dine lyn ramte mit hjerte for netop en uge siden.
For alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.

Stilheden skriger og jeg vil det egentlig ikke. Du kysser mig på munden… og kysser mig en gang til, for kun du ved hvor mange kys jeg har brug for, men denne gang tog du fejl.
Denne gang kunne netop du ikke føle, at jeg ikke gad og blive rutinekysset som jeg normalt plejer at elske, for dine kys siger heller ikke noget mere.

For alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.

Og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre, for kun du som ved hvad jeg fejler og ved hvad jeg mangler og ved hvad jeg ikke kan klare. Kun du som kan se hvem jeg er. Kun du som kan forstå mig, ødelagde mig.

For det der ødelagde mig, skete for netop en uge siden.

Du fortalte at du ikke elskede mig mere.

Vi havde været sammen i to år, fire måneder og seks dage.
Vi slog op med hinanden for et halvt år siden.
Eller det var mig der slog op med dig for et halvt år siden.
Du var den der græd, du var den der var nede på knæ.
Du bad om at blive og du hev i mit tøj for at få mig til blive.
Men jeg havde jo slået op med dig og jeg elskede dig ikke mere.
Jeg var kommet over dig, det sagde jeg jo til dig.

Men nu er alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.
Der fortæller at du ikke elsker mig mere.

Og da du sagde det til mig for netop en uge siden, gik det først op mig.

Det gik op for at når vi havde sex, bollede du med mig, men jeg bollede ikke med dig.
Jeg elskede med dig.

For det gik først op for mig, for netop en uge siden.
At jeg stadig elsker dig.

Studietur til Athen.

Jeg tog godt og vel op mod de tusinde billeder. Over halvdelen blev slettet efterfølgende.
Har rigtig mange gode billeder af dem fra min klasse og de kan ses på facebook. Men her er de allerbedste efter min mening.

Enjoy.