Nogle som ved eller kan hjælpe mig med at finde disse briller i den farve.
Billederne er fra filmen "The Hangover"

Kysset.

Nej, skat lad være…
Lad vær med at rutinekysse mig.
Jeg ved, at du ved jeg elsker at blive rutinekysset, men lad være bare denne enkle gang.
Det er ikke det jeg har brug for nu. Jeg har brug for noget andet. Noget jeg ikke har modtaget endnu.
Noget som jeg håber på du kan give mig, for det er dig jeg elsker.
Så vær sød og kysse mig, med det kys filmproducenterne desperat prøver at skabe.
Kan du kysse mig, med det kys?

For jeg elsker dine læber, men jeg er blevet træt af at blive rutinekysset.
Og jeg har prøvet så mange forskellige kys, men bare ikke det kys af dig eller nogen andre.
Jeg har prøvet kysset på kinden af mor fra man var spæd.
Jeg har prøvet det allerførste kys på munden på barndommens gade med naboens jævnaldrene pige.
Og jeg kysset til halballerne hvor hendes og min tunge havde en boksekamp mellem hinanden.
Og jeg har været i Frankrig og modtaget de to franske kys på hver sin kind midt i de charmerende gader i Paris.
Og jeg har prøvet det franske som man dyrker på et billigt bordel værelse i Paris.
Og jeg har kysset i biografer, i senge, i saunaer, under misteltener, i mørke, i lys, i solcentre, under træer, under broen, under den hvide bro i en båd med to, med tre, med fire, med fem og på et krydstogtskib med flere hundrede mennesker har jeg også kysset.

Og jeg har kysset med ekskærester som jeg var sikker på var den eneste ene.
Og da jeg kyssede med en af dem, var jeg sikker på at det var det eneste ene kys.
Det kys som satte datoen for vores forhold.
Det uforglemmelige kys, men det kys er ikke det kys jeg taler om.
For det kys er ikke uforglemmeligt. Det kys kan jeg nemlig ikke huske.
For jeg var fuld og hun var fuld. Vi smagte begge af bræk og havde rød pølse mellem tænderne fra natmadens pølsehorn.
Det kys satte ikke datoen for vores forhold, men vi var sammen i 8 måneder indtil geografien skilte os ad.
Og det er jeg glad for i dag, for nu er jeg sammen med dig

Og jeg er ked af hvis jeg lyder al for krævende.
Men gid du bare kunne kysse mig med det kys.
Og det kys jeg ønsker behøves nødvendigvis ikke være det vidunderlige, unikke, uforglemmelige, gribende, henrivende, syngende, nynnende, varmende, dansende, flyvende, flydende, blæsende, kildrende, nussende, betryggende, bekræftende kys af dig skat!

Jeg ønsker blot et kys som skiller sig ud fra de andre kys.
Det kys efter rutine kysset.
Det kys efter rutine kysset efter rutinekysset.
Det rutine kys, som man lægger mærke til.
Det rutine kys, som skiller sig ud fra de andre rutine kys.
Det kys der fortæller at du elsker mig lige så meget som jeg elsker dig.
Det sigende kys.
Det overraskende kys.

Kysset imellem alle de andre kys.

Tre nye Poetry Slams lagt op... derfor nogle billeder?

På vegne af den unge religiøse mand Bobby.

Folk spørger tit, konfronter mig tit med hvorfor jeg sidder her.
Jeg svarer at tiden er, hvad skæbnen gør.
Og hør…
Stilhed fra guds nådes dør.
Ingen knirken.
Så endnu gang mit håb det dør.

Tag mig sammen. Ja.
Det ikke første gang at jeg hører den gang på gang.
Far har sagt det gang på gang.
Far han slog.
Mor kiggede på.
Så min kærlighed.
Mit individ.
Min krop.
Er ødelagt af vold, selvmordsforsøg, og ingen kærlighed.
Inderst inde, helt inde i.
Er jeg løbet tør for energi.

Jeg ser på fuglen.
Der letter.
Vinger bærer den mod tyndekraftens modgang.
Jeg drikker. Jeg drikker.
Promillen giver mig vinger.
Jeg flyver.
Som en solsort.
Men en solsort der flyver ind i et menneskes vindue.
Jeg falder til jorden.
Jeg falder i sort.
I sort.

Jeg står op på næste dag, med sår på hele min krop.
Jeg nåede der op.
Jeg nåede der op.
Men falder længere og længere for hver gang.
Der går.
Jeg lever livet, men døden er så tæt på.
Så jeg heler mig med bajere fra netto.
Går en tur.
Fra skraldespand til skraldespand.
Jeg skal have mad.
Den klarer min flaskepant.

Jeg sidder lidt.
Nyder solens frembrud.
Spiller på det eneste jeg egentlig har.
Spiller på min bistand.
En gammel slidt guitar.
Som en ung fyr solgte mig til overpris.
For det må være sjovt at se.
En fuld, fattig, hjemløs mand.
Der ikke er i stand.
Til at tænke klart og sige fra.
For fornuften er forduftet væk.
Ikke med vilje.
Ikke med vilje.
For tiden er hvad skæbnen gør.
For tiden er hvad skæbnen gør.
Og endnu en dag vil komme.
Endnu en dag vil være omme.
For tiden er hvad skæbnen gør.
For tiden er hvad skæbnen gør.

...og så begyndte vi at have sex.

Den korte udgave er, at vi ikke nåede bussen så vi tog hjem igen og begyndte at have sex.
Og den lange er at vi…
Gik hånd i hånd fra ned mit hus og op til bussen.
Vi gik og talte lidt om så mange ting.
Så mange ting som bare var tidsfordriv at snakke om.
Ting uden mening.
Ubetydelige ting.
Ting som egentlig ikke betyder noget for det forhold som vi nu har.
Men ting som er grunden til at hjulene kan dreje rundt i det forhold som vi nu har.
Så vi gik i hånd i hånd og fik det forhold som vi nu har til at fungere.

Hun snakkede lidt om den kjole hun havde tænkt sig at tage på til hjemme hos mine forældre.
Og jeg siger til hende at den kjole skal hun da helt sikkert have på, for jeg tænker, at den kjole vil jeg da rigtig gerne rive af hende senere hen på aften.

Men vi går stadig hånd i hånd og jeg fortæller hende at hendes øjne minder lidt om den røde horisont foran os.
Jeg mærker hun kniber sin hånd i min.
Og så kysser hun mig på kinden og jeg smiler lidt og kniber hendes hånd i min.

Jeg slipper hendes hånd og stiller mig hen til busstoppesteds bus plan, for at se hvornår bussen helt præcist går.
Jeg står og læser og kigger på mit ur og regner mig frem til hvor mange minutter vi skal vente mere.
Og inden jeg når at regne det ud og vende mig om for at fortælle hende det, så er hun allerede kommet til mig.
Og nu står hun med mig.
Holder om mig bag fra.
Og kysser mig en gang på nakken.
Og jeg glemmer helt min udregning i hovedet, for jeg kan mærke hendes bryster mod min ryg.
Hendes perfekte bryster.
Hendes 70C.
Ikke for store, ikke for små, ikke for plastik og ikke for porno…
Det er hendes helt perfekte bryster som passer perfekt til hendes personlighed.
Jeg vender mig om for at kysse hende.
Men først lægger jeg mine arme om hende.
Og lige før jeg skal kysse hende.
Står jeg lidt og kigger på hendes øjne som danser med mine.
Og så kysser jeg hendes bløde, fugtige og saftige læber med mine tørre.
Men jeg ved at hun elsker at kysse med mig. Så det er lidt lige meget.
Og jeg bliver lidt opstemt, så mine hænder glider langsomt ned af ryggen, ned til lænden og ned til hende numse.
Og hun giver pludselig efter med et lille sæt, for hun er kilden på ballerne.
Og hun står lidt fniser og skubber mig væk, for jeg ved udmærket godt at hun er lidt kilden på ballerne.
Hun spørger mig hvornår bussen kommer og jeg kigger igen.
Og så går det op for mig at det er lørdag så busserne går ti minutter tidligere end normalt.
Så vi nåede ikke bussen og så tog vi hjem igen og begyndte at have sex.

Og jeg er egentlig ligeglad med, at vi ikke nåede bussen ind til byen for at vi kunne spise på restaurant eller gå i biografen og jeg har ikke købt chokolade eller blomster til dig i dag.
For det ikke at nå bussen med dig, det er den ægte kærlighed for mig.

Alt var lydløst.

Alt er lydløst.
Sengen knirkede ikke mere når vi bollede og din stønnen var væk når du kom og når du lod som om du kom. Jeg kunne se du sagde nogle ting til mig, men jeg kunne ikke høre ordene der kom ud af din mund. Musikken var stoppet selvom jeg havde sat albummet på repeat og urets tik tak lyd var stoppet, for det din stemme sagde for netop en uge siden er alt hvad jeg kan høre.
For alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.

Vinden i piletræerne er der ikke mere og lydene i skoven er der ikke mere. Bølgernes brus over stranden er der heller ikke mere for vandet ligger som et spejlbillede af alt det, du sagde for netop en uge siden. Et spejlbillede af en grå himmel i fuldt udbrud med torden og lyn, men jeg kan ikke tælle hvor mange kilometer væk lynene rammer, selvom jeg følte at dine lyn ramte mit hjerte for netop en uge siden.
For alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.

Stilheden skriger og jeg vil det egentlig ikke. Du kysser mig på munden… og kysser mig en gang til, for kun du ved hvor mange kys jeg har brug for, men denne gang tog du fejl.
Denne gang kunne netop du ikke føle, at jeg ikke gad og blive rutinekysset som jeg normalt plejer at elske, for dine kys siger heller ikke noget mere.

For alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.

Og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre, for kun du som ved hvad jeg fejler og ved hvad jeg mangler og ved hvad jeg ikke kan klare. Kun du som kan se hvem jeg er. Kun du som kan forstå mig, ødelagde mig.

For det der ødelagde mig, skete for netop en uge siden.

Du fortalte at du ikke elskede mig mere.

Vi havde været sammen i to år, fire måneder og seks dage.
Vi slog op med hinanden for et halvt år siden.
Eller det var mig der slog op med dig for et halvt år siden.
Du var den der græd, du var den der var nede på knæ.
Du bad om at blive og du hev i mit tøj for at få mig til blive.
Men jeg havde jo slået op med dig og jeg elskede dig ikke mere.
Jeg var kommet over dig, det sagde jeg jo til dig.

Men nu er alt hvad jeg kan høre, det er din stemme i mine ører.
Der fortæller at du ikke elsker mig mere.

Og da du sagde det til mig for netop en uge siden, gik det først op mig.

Det gik op for at når vi havde sex, bollede du med mig, men jeg bollede ikke med dig.
Jeg elskede med dig.

For det gik først op for mig, for netop en uge siden.
At jeg stadig elsker dig.

Studietur til Athen.

Jeg tog godt og vel op mod de tusinde billeder. Over halvdelen blev slettet efterfølgende.
Har rigtig mange gode billeder af dem fra min klasse og de kan ses på facebook. Men her er de allerbedste efter min mening.

Enjoy.

Timer uden lærer på en forårsdag.

Deprimerede og indelukkede mennesker.
Kommer ud fra deres skjul og nyder hinanden.
Mine smøger går på runde.
Dine øl vi skåler med i udstrakt hånd.

Las os dele.
Las os feste.
Las os friste.

Det er snart sommer og man kan allerde mærke os se forandringerne.

Week of death... Rest In Peace each one of you.

Hvad sker der? Uge 11, 2009.

Familiens ven gennem alle årene. En gammel mand som sad og ventede med sin hustru på sin dag på plejehjemmen er gået bort. Troede slet ikke det ville røre mig så meget. Han har altid givet mig råd. Et råd. Gang på gang og endnu en gang. Og det vil jeg følge. "Sæt dig et mål, og gå efter det" men selvfølgelig vil jeg mixe den med min egen filosofiske opfattelse af livet.

Jeg skal ud og kigge på lejlighed. Jeg går forbi kirken i byen og ser dannebro står på halv. Stopper op... Og tager billeder af det. "such a beautiful disaster"

Kommer ind i klassen. Ser alle er samlet rundt om et bord. En pige fra min klasse fortæller hvordan hun var vidne til et trafik ulykke. Død til følge. Hun græder.

Og i dag... Inden ugen er slut. Jeg sidder og laver lektier. Det går det op for mig, at den sytten årige dreng de taler om i nyhederne; ham har jeg boet på gang med på efterskolen. Dog kun i et kort stykke tid. Havde ikke noget venskab med ham. Var ikke venner med ham. Men vi har levet op ad hinanden i et helt år. Det rammer mig en smule. Det rammer hårdt på andre af mine venner.

Hvil i fred.

Todays single.

Kleerup ft. Lykke Li - Until We Bleed


Den føles som den følelse du føler nu når du sidder og lytter i mørket.

... and more... but not of the same.

Three people, three instruments, a million emotions fly.

You beautiful spring.

En skjult glæde kommer frem i mig igen...
Et smil.
En følelse.
Som kommer hvert år ved næsten samme tid...
Et kys.
En vellykket forelskelse.

En helelse som spreder sig i hele kroppen; fra dybet og helt ud til fingerspidserne.
En følelse af fuldendthed.
Det er solens stråler der sprøjter foråret og den kommende sommer ind i mig.


"Mom, have you seen the beautiful spring?"

Everyday poetry around you.

Billedet er ikke færdigt endnu, men bliver det lige om lidt. Tillad mig.
Mange tak.

I told you by the flume.

Bon Iver - Skinny Love


Bon Iver - Flume

Poetry Slam den 25/2-2009

Det med fed skrift er det vigtigste og relavente.

Klokken var kvart i ni. Slammet startede klokken hel. Og som jeg altid gør; retter på mine tekster få timer før det starter. Denne gang... Glemte jeg bare at printe de rettede slams ud. Så der stod jeg med de gamle ej fuldendte og ej tilfredse slams i hænderne og var ved at tude. Kunne ikke huske dem da de var nyskrevet. Så min gode ven Frølich som jeg sad og drak kaffe med, havde tilfældigvis en usb pind i lommen, så jeg fik hurtigt lagt mine filer over og rendte Svendborg Centrum igennem hvor alt næsten havde lukket og spurgte om jeg kunne få printet noget mod lidt betaling. De tre pizza steder og restauranten ved siden af kunne selvfølgelig ikke hjælpe mig. Det ene sted havde de kun en fax, andet sted havde de ikke noget papir og restauranten var ikke indehavere af venlige sinde.

Så jeg endte med at stå at læse op fra min bærbar. :)



Jeg endte som nr. to efter ham som altid vinder. Tabte med 0.3 point efter ham som altid vinder. Ham der altid vinder er Lasse Nyholm. Fyns bedste og Danmarks 3. bedste i 2008. All time Svendborg Champ! Men 0.3 point!

Rigtig god aften. Mange tak.

This weekend.

Gymnasiumfest inkl. GymPrix fredag og så indspilning af musik lørdag og fredag.
Kan det blive meget bedre? Det kan det, men det her; er rigtig godt!

Æquo Animo er navnet på bandet. Navnet betyder på det fine danske sprog "Med tålmodigt sind" Vi laver hovedsagligt klassisk piano musik med strygeinstrumenter m.m. og så oplæsning af tekststrofer samt den klareste stemme fra en vidunderlig sangerinde.

I'm asking you... so just listen.

Saul Williams - Amethyst Rock.


Saul Williams - Children of the Nigth

I believe in music.

Jeg græder... jeg græder til musik.

Kan beskrive det på så mange måder, så mange måder som ting til en måde, men Line Rolighed; I believe in music.

Help... There is no educational support.

Det ikke at kunne stille sin skoletaske efter skole. Det at man skal planlægge hele dagen i morgen dagen der på. Det at man står op klokken seks og kommer hjem ca. toogtyve mandag-torsdag. Det at man konstant skal spørge sine venner om man ikke lige kan låne et bad. Det at man skal spørge dem om man ikke kan overnatte den enkle aften og så efterfølgende igen næste weekend. Det at bruge flere timer hver dag på transport. Det at bruge timer på at gå fra a til b for at kunne komme til c og så gå igen for at komme til d. Det er skal skulle tilbage til a via. c og b for kun at sove fem-seks timer før man skal tilbage til d. Det at man ikke kan være sammen med venner uden at det er besværligt. Det ikke at tilhøre i nogen vennekreds.

Jeg er så træt af det. det går mig rigtig godt. Jeg er bare så træt af det. Kan det ikke mere. Så please... nogen hjælp mig økonomisk eller venligt med en lejlighed.
Får ikke SU endnu.

Kysset.

Det' det kys… altså kysset… kys-set. Det det kys. Det kys som i tror i har kysset. Det kys som i tror, var det kys som i kyssede allerførste gang i kyssede med jeres nuværende kæreste. Med jeres nuværende ekskæreste, men med den stadigværende eneste ene. Det eneste ene kys. Det kys som satte datoen for jeres forhold. Det uforglemmelige kys, men det kys er ikke det kys jeg taler. For det kys er ikke uforglemmeligt. Det kys kan jeg nemlig ikke huske. Jeg var fuld og hun var fuld. Vi var forelskede. Vi smagte begge af bræk. Det kys satte ikke datoen for vores forhold, men vi var sammen i 8 måneder indtil geografien skilte os ad. Så nej, det er ikke det kys. Det er ikke det kys jeg taler om.

Det’ heller ikke det kys på kinden af mor fra man var spæd. Det’ ikke boksekampen mellem prettyboyens tunge og hefferens tung på Ung Rejs turen. Det’ ikke de to kys franske kys på hver sin kind midt i de charmerende gader i Paris. Det’ ikke det franske som man dyrker på et billigt bordel værelse i Paris. Det’ ikke det kys filmproducenterne desperat prøver at skabe. Det’ ikke farvel kysset mellem den kommende enke og soldaten før afrejsen. Det’ ikke genforenings kysset mellem hustruen og den hjemvendte soldat. Det’ ikke det kys som man ønsker. Det’ ikke det kys jeg ønsker. Det’ vidunderlige, unikke, uforglemmelige, gribende, henrivende, syngende, nynnende, varmende, dansende, flyvende, flydende, blæsende, kildrende, nussende, betryggende, bekræftende kys af smukke ……

Nej, det’ heller ikke det kys jeg taler om.

Det kys jeg taler om er det kys efter rutine kysset. Det kys efter rutine kysset efter rutinekysset. Det rutine kys, som man lægger mærke til. Det rutine kys, som skiller sig ud fra de andre rutine kys. Det kys der fortæller at hun elsker dig lige så meget som du elsker hende. Det sigende kys.Det overraskende kys.

Kysset… imellem alle de andre kys.

Farvel Casio ur.

Lægen: "For mig ser det ud som om du er begyndt at lide af nikkelallergi"

Mit ur. En del af min stil i hverdagen, skal jeg lægge fra mig. Jeg har delvis selv samlet det. Gjort det sådan som det ser ud nu. Jeg var glad for det ur.

Ipod 80gb. <3

Kommer...
, men hvad kommer? Havde egentlig tænkt mig at lave en hel liste med alle af mine albums som ligger på, men det orker jeg ikke. Tror bare jeg vil fortælle en masse om den. Ligge de mest repeated sange op på denne blog tråd via elskede youtube.

Jeg kan fortælle den indeholder ca. 35GB, men en del albums stadig mangler at blive lagt over. Det er none superficial, none mainstream, none dishonest music! som ligger på. Det er musik, som i musik. Det er musik som musik elskere ville definere det. MUSIK! Som i Line Rolighed.
Line Rolighed er forresten en meget speciel veninde. My music believer body. Jeg kan også fortælle at Line og jeg har byttet Ipod's for en stund. En længere stund. :) Dog har hun kun 4BG på sin fine transportable Ipod, men musikken bliver ikke værre af den grund og der er stadig meget der skal lyttes til og der er til lang tid. Og hvert enkelt album skal der lyttes til! Hver dag i mindst en uge, inden man går videre til næste. Forstå musikken og lev dig ind i den!

Lev dig ind i hvordan for sangeren fra Bon Iver låste sig inde i en svensk hytte efter at have været smidt ud af sit forhenværende band, og så udgive et så fantastisk album.

Mere vil komme.

Most repeated song today. 25/2-2009

Jason Mraz - Lucky feat Colbie Caillat

You beautiful dream.

Ingen tekst skal vedhæftes. Bare ord der rammer mig. Billede kommer måske senere.

Det billede - mit hjerte.

Mit hjerte banker hurtigere når jeg kigger på det billede. Kun du ved hvilket billede jeg taler om... billedet der blev overfaldet af mine komplimenter; billedet af dig 'stranger'

The Forgotten City, behind the naked tree. In The Blue World, the answer you will see.

I loved her.

I loved her, when she just lied and slept. I looked at her and loved her with happy pieces of my inner containment, but they were surrounded by fear of loosing. I knew that her only reason she was lying there with me that night, was because she felt a certain confidence near me.

I loved her most, when she just lied and slept. I was looking at her and I loved her with happy pieces of my inner containment, but I knew that this chapter also has an end and the girl I’m looking at has written pages I’ll never forget. I knew that her only reason she was lying there with me that night was because she felt a certain confidence near me.

I kiss her forehead and think to hell with thoughts on the future and letting me disconnect from my thoughts on the future, the uncertainty and again my thoughts on the future. I let myself enjoy of the music from her breath. With varying rates plays my breath into the music, where we both take turns to keep us alive.

I loved her, when she just lied and slept. I know that every chapter has an end. So let me sleep right beside you, and let me dream with you forever and ever into the future.

Side 67 - Noter

Jeg elsker livet. Jeg har lyst til at skrive om livet, men jeg kan ikke skrive om livet som en enhed. Jeg er nød til at dele dem op i hver sine kategorier. Kærlighed, ærlighed, mig, dig, du og jeg, dine øjne, dine smil, dit smil, alle ord kan der skrives en gribende stil om…

Fortiden er fortid, men fortiden vil altid være lige så stærk som nutiden. Mit sidste Poetry Slam var rigtig stærkt, men jeg synes jeg har forbedret mig, at det jeg skriver nu er stærkere, og bedre. Men i fortiden, tænkte jeg det samme. Er det ikke bare lige så stærk som det forhenværende, er det ikke bare en gentagelse af fortiden. Er fremtiden ikke bare en evig gentagelse af nutiden?

Gymnasiepige, kom med din kalender, kast mig dit viskelæder og lad os gøre dit liv tidløst.
Bliv lille igen, stol på din far igen, tag ham i hænderne og lad ham svinge dig rundt så tiden bliver tidløs.. igen.
Karriere mor, sig dit job op, sluk din mobil, mød kærligheden og gør dit liv tidløst.
Start bilen, hent din datter i børnehaven, tag på stranden med hende og nyd livet så tiden bliver tidløs… igen.
Travle far, slip hvad du har i hænderne, tag hjem, sving din datter og kys din kone.
Lad jer mærke kærligheden. Elsk tiden med hinanden, gør den tidløs… for den ender på et tidspunkt.

Uden aftale.

”Skat vi har været sammen i et år nu.. Hvornår lader du mig komme over uden aftale?”

Udtrykte noder.

Jeg sidder i min stuestol og hører gode lyde, med en rytme der fanger min fod.
Den stamper med mens mine ører flyver, rundt og fanger udtrykte noder.

Forord.

Grammatikken er lagt til siden, og nu taler ene og alene følelserne ordet
Det er tankerne og følelser, dem der ikke følger sporet
Det er de tanker som bliver tilsidesat når familien er samlet ved bordet
Så gamle ven, tag mig hånd og lad os begge overtage roret