Kysset.


Det' det kys… altså kysset… kys-set. Det det kys. Det kys som i tror i har kysset. Det kys som i tror, var det kys som i kyssede allerførste gang i kyssede med jeres nuværende kæreste. Med jeres nuværende ekskæreste, men med den stadigværende eneste ene. Det eneste ene kys. Det kys som satte datoen for jeres forhold. Det uforglemmelige kys, men det kys er ikke det kys jeg taler. For det kys er ikke uforglemmeligt. Det kys kan jeg nemlig ikke huske. Jeg var fuld og hun var fuld. Vi var forelskede. Vi smagte begge af bræk. Det kys satte ikke datoen for vores forhold, men vi var sammen i 8 måneder indtil geografien skilte os ad. Så nej, det er ikke det kys. Det er ikke det kys jeg taler om.

Det’ heller ikke det kys på kinden af mor fra man var spæd. Det’ ikke boksekampen mellem prettyboyens tunge og hefferens tung på Ung Rejs turen. Det’ ikke de to kys franske kys på hver sin kind midt i de charmerende gader i Paris. Det’ ikke det franske som man dyrker på et billigt bordel værelse i Paris. Det’ ikke det kys filmproducenterne desperat prøver at skabe. Det’ ikke farvel kysset mellem den kommende enke og soldaten før afrejsen. Det’ ikke genforenings kysset mellem hustruen og den hjemvendte soldat. Det’ ikke det kys som man ønsker. Det’ ikke det kys jeg ønsker. Det’ vidunderlige, unikke, uforglemmelige, gribende, henrivende, syngende, nynnende, varmende, dansende, flyvende, flydende, blæsende, kildrende, nussende, betryggende, bekræftende kys af smukke ……

Nej, det’ heller ikke det kys jeg taler om.

Det kys jeg taler om er det kys efter rutine kysset. Det kys efter rutine kysset efter rutinekysset. Det rutine kys, som man lægger mærke til. Det rutine kys, som skiller sig ud fra de andre rutine kys. Det kys der fortæller at hun elsker dig lige så meget som du elsker hende. Det sigende kys.Det overraskende kys.

Kysset… imellem alle de andre kys.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar