Side 67 - Noter

Jeg elsker livet. Jeg har lyst til at skrive om livet, men jeg kan ikke skrive om livet som en enhed. Jeg er nød til at dele dem op i hver sine kategorier. Kærlighed, ærlighed, mig, dig, du og jeg, dine øjne, dine smil, dit smil, alle ord kan der skrives en gribende stil om…

Fortiden er fortid, men fortiden vil altid være lige så stærk som nutiden. Mit sidste Poetry Slam var rigtig stærkt, men jeg synes jeg har forbedret mig, at det jeg skriver nu er stærkere, og bedre. Men i fortiden, tænkte jeg det samme. Er det ikke bare lige så stærk som det forhenværende, er det ikke bare en gentagelse af fortiden. Er fremtiden ikke bare en evig gentagelse af nutiden?

Gymnasiepige, kom med din kalender, kast mig dit viskelæder og lad os gøre dit liv tidløst.
Bliv lille igen, stol på din far igen, tag ham i hænderne og lad ham svinge dig rundt så tiden bliver tidløs.. igen.
Karriere mor, sig dit job op, sluk din mobil, mød kærligheden og gør dit liv tidløst.
Start bilen, hent din datter i børnehaven, tag på stranden med hende og nyd livet så tiden bliver tidløs… igen.
Travle far, slip hvad du har i hænderne, tag hjem, sving din datter og kys din kone.
Lad jer mærke kærligheden. Elsk tiden med hinanden, gør den tidløs… for den ender på et tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar